Børsen: Topchefer bruger deres tid forkert
Inden for de seneste 14 dage har man i dagbladet Børsen kunnet læse, at topledelsen i Bavarian Nordic har givet sig selv fem år til at transformere biotekselskabet til en vigtig spiller i vaccinemarkedet. TDC har mistet sin topchef midt i en stor transformation. Og Nordeas topchef har annonceret, at banken skal spare op mod 6 mia. kr. årligt.
De har travlt topcheferne. Ingen tvivl om det. Men har de travlt med det rigtige?
Leder af den digitale omstilling hos Satair, Christian Agger, udtaler til Børsen Ledelse, at han ikke har knækket koden til det, der afgør, om en transformation bliver en succes eller en fiasko – nemlig at alle medarbejdere og ledere er med om bord på rejsen.
Og ifølge en ny undersøgelse fra UN Global Compact, så erkender 1.000 topchefer på tværs af 21 industrier og 99 lande, at de er pressede af omgivelsernes krav om nye og bæredygtige måder at drive virksomhed på, og at de endnu ikke har fundet en overbevisende forretningsmæssig formel.
Begrænset udsyn
Hvad tænker du, kære læser? Er det forsvarligt at overlade transformationer, der skal spare virksomheder for milliarder og ændre hele den måde, vi forstår og driver udvikling på, til topchefer, der åbenhjertigt indrømmer, at de ikke aner, hvad de laver?
Læs hele kronikken på Borsen.dk.