Berlingske: Ledelse sendt fra himlen

Vi skal snart tage stilling til, hvem der skal lede landet de næste fire år. Vi har alle en stemme - i modsætning til valget af en ny CEO i den virksomhed, vi er ansat i, eller beslutningen om at skifte afdelingslederen ud med en anden. Men vores forventninger til lederen er de samme: Han eller hun skal være perfekt!

Prøv at tænke over det de kommende dage, uger, ja måske måneder med mere eller mindre ensidigt mediefokus på politikernes lederevner: Hvilke forestillinger om den gode leder ligger til grund for historierne? Hvor kommer vores forargelse over skraldespande og ministerudbrud fra? Og hvad betyder det for den enkelte og samfundet, at lederforestillinger og -forventninger ser ud, som de gør?

Den ældste og mest sejlivede forestilling om god ledelse er, at lederen er perfekt. Lederen skal, som ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby formulerer det, ikke bare vide, hvad han ved, men også, hvad han ikke ved. Det gjorde Bertel Haarder som bekendt ikke, da DR-journalist Kristian Sloth kort før jul konfronterede ham med Sundhedsstyrelsens udvalg. Haarder fik udstillet sin uvidenhed og med den - og en god portion nyhedsiver fra journalistens side - sit temperament. Historien om den temperamentsfulde politiker blev til fortællingen om den uperfekte leder, der af embedsmænd med pludselig hang til afsløringer, blev betegnet som overfusende og frygtet af sine medarbejdere.

Frygt og overfusende tilbøjeligheder harmonerer ikke med forestillingen om den gode leder, som tværtimod handler om: Overbevisning, Overblik og Overskud. Den gode leder er nemlig over. Hævet, svævende, alvidende og algod. Som Gud.

Læs hele kronikken i Berlingske.