Berlingske: Jeg registreres, altså er jeg
Det ser godt ud, når Berlingske rapporterer fra daginstitutionen Kongshvile i Gladsaxe (31.05.). Leder, pædagoger og børn er i fuld gang, og regeringens task force-ekspert, professor Niels Egelund, kan bekræfte, at det er med det rigtige: forældrekontrakter, Dokumentation af Pædagogiske Læreplaner (DAP), FOKUSBARN-skemaer, målsætninger, kompetenceopfølgning og planer for børnenes udvikling.
Mit yngste barn går i en naboinstitution til Kongshvile, og som forældrerepræsentant i Dagtilbudsrådet i Gladsaxe Kommune kender jeg børne- og undervisningsudvalget godt nok til at vide, at formand Trine Græse (S) og de øvrige politikere har de bedste intentioner med at prioritere børneindsatsen, som de gør.
Alligevel ringer alle alarmklokker, når jeg læser, at institutionerne i Gladsaxe Kommune »meget vel kan være rollemodel for fremtidens børneinstitutioner«. For hvordan hænger Gladsaxe Kommunes og dermed den børnepolitik, regeringen ønsker udbredt i resten af landet, sammen med de krav og forventninger, vores børn skal honorere om 10-15-20 år? Hvilken selvforståelse kommer vores børn til at møde fremtiden med? Bliver de lige så innovative og kompleksitetsvante, som vi er enige om de skal være for at sikre Danmark en plads på det globale marked?
Læs hele kronikken i Berlingske.